Blogindlæg

Gammel overtro!

I går var det ugedag, IGEN, og Merethe er nu gået ind i uge 38 ♥ Det vil faktisk sige, at nu kan Loui i princippet komme hvad tid det skal være, for nu er vi inde i ”Terminsperioden”!

Jeg må indrømme, at jeg godt kan mærke på mine sommerfugle i maven, at de ikke har tænkt sig at flyve nogen steder det næste lange stykke tid! Jeg glæder mig simpelthen så meget til at Loui kommer ud til os 🙂 Og ja, jeg er sikker på at han også glæder sig til at komme ud til os. Han bokser i hvert fald rundt på livet løs inde i Merethes mave – så jeg tror at han er ved at være klar ♥ Det store spørgsmål er jo så bare hvornår?! Der er en lille stemme inde i mit hoved, der siger at han kommer snart – men hvem ved, det kan jo være at han venter lidt ♥

I dag var vi til vores 4. jordemoderbesøg for at få tjekket hvordan det hele ser ud, både med Merethe og Loui. Vi havde glædet os rigtig meget. Det gør vi hver gang! -Og hvis jeg skal være ærlig så har jeg glædet mig i 14 dage til at høre hans hjertelyd igen. Jeg ved godt at han har moslet rigtig meget rundt inde i Merethes mave, men det er nu rart nok lige og få at vide at han trives. Loui blev skønnet til at veje over 3 kilo og alt så ud som det skulle, så det er jo rigtig dejligt ♥ Merethe har det også stadig rigtig godt, og hun døjer ikke med så mange gener. Hun sover godt om natten, hvilket jo nok også er et plus. Der kommer vel en tid i den nærmeste fremtid hvor søvnen bliver lidt reduceret for en periode.

Efter at vi havde været til jordemoder skulle vi ned og hente vores nye barnevogn i Ønskebørn i Randers ♥ Det er et KÆMPE delmål, som vi begge har glædet os rigtig meget til. Det var virkelig også rigtig mærkeligt at skulle gå fra butikken hen til bilen trillende med en barnevogn ♥ Samtidig med at det var den mest fantastiske følelse i hele verden, så var det faktisk også rigtig mærkeligt for der er jo ingen af os der nogensinde har prøvet det. Vi blev enige om, at vi begge var en smule ”barnevogns-generte” 🙂

Jeg vil gerne sige tak til Ønskebørn i Randers for en helt fantastisk vejledning og kundeservice! Vi har følt os rigtig godt vejledt og valget på Emmaljunga Big Star Supreme vognen virkede helt rigtigt for os ♥ Du kan læse mere om vores barnevogn her!

Nu ved jeg godt at der er en gammel overtro, der siger, at man ikke må tage barnevognen ind i huset før babyen er født, fordi det bringer uheld! Den må vidst ikke engang være på adressen. Vi har valgt at ignorere denne overtro lidt, og alligevel bragt barnevognen ind på Louis værelse. Ingen af os kendte til overtroen, før vi hørte den fra venner og familie her for nyligt. Vi vil dog ikke rede op i Louis seng, før han er sikkert herhjemme.

Generelt er vi ikke sååå overtroiske 🙂 Én ting er sikkert – nu er vi 100% klar til at Loui melder sin ankomst ♥

I forbindelse med vores nye barnevogn har jeg sammen med Frank fra Ønskebørn i Randers lavet en podcast serie om indkøb af udstyr til baby! Du kan høre første episode herunder!

Ha’ en dejlig aften!

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *