Blogindlæg

Ca. 7 gravide kvinder i en elevator!

Det er blevet torsdag, og jeg har glædet mig meget til at fortælle dig om vores sidste kursusdag i går til familieiværksætterkurset, og om vores besøg på fødegangen. Ja, og så var det jo faktisk også lige Merethes ugedag i går… igen… 35 hele uger… Det vil jo faktisk sige, at det er MEGET SNART! Jeg siger det lige igen – Hvor er det vildt at jeg om lidt skal være far ♥

Vi syntes faktisk begge to, at det var lidt sørgeligt, at det var den sidste gang vi var på kurset i går. Vi har jo i mange uger været vant til at onsdag eftermiddag blev brugt i Sundhedshuset sammen med vores ”klasse” af andre gravide par. Næste gang vi mødes har vi alle fået vores babyer, og der er det selvfølgelig nogle andre ting, vi skal tale om. Nu handler det især om dét, de fleste af os tænker på, nemlig fødslen! Derfor blev vi alle inviteret op på Randers Sygehus for at se fødegangen. Vi var godt nok noget spændte. Merethe og jeg har set alle afsnit af ”Velkommen til verden” fra Skejby hospital, og ja, så tænkte vi nok bare lidt, at det var sådan at fødestuer så ud. Men selvfølgelig er det ikke ens alle steder, og Randers er faktisk ret privilegeret over deres forholdsvis store fødestuer.

Vi mødtes oppe på sygehuset, efter vi havde haft en time med undervisning på sundhedshuset. Det virkede til, at vi alle var ret spændte på hvad der nu skulle ske, og hvordan den her berømte fødegang så ud. OG selvfølgelig om der foregik en masse drama deroppe, lige som vi kom på besøg.

Det var tydeligt, at alle mændene holdt øje med hvilken vej vi skulle, så vi kan huske det på selve dagen! Da vi stod i elevatoren på vej op til 5. sal, ca. 7 gravide kvinder, deres mænd og en jordemoder, slog det mig: ”Hvad nu, hvis elevatoren går i stå?!”. Jeg er i forvejen ikke suuuuper glad for at køre med elevator, og da den så gav et lille ekstra bump efter at dørene havde lukket, blev jeg da først bange! Jeg kunne lige forestille mig en panik, der ville være i det lille lukkede metal-rum, hvis vi kom til at sidde fast der i flere timer! Der ville ikke gå lang tid før én af pigerne skulle tisse, nogle andre blev måske sultne og med mig i midten af hele scenariet med tårer og snot i hele ansigtet… Det ville jo blive det rene vanvid! Heldigt at der da i det mindste var en jordemoder med. Jeg spurgte ellers Merethe, om hun nu også var helt sikker på, at hun ikke kan tage trappen næste gang vi skal derop, og hun har veer, men det afslog hun rimelig hurtigt 🙂

Elevatoren var heldigvis ikke i stykker, og det lille bump skyldtes måske bare overvægten fra alle de gravide kvinder, men vi kom da helskindet op på 5 sal. Fødegangen…

Der var rigtig hyggeligt deroppe, og de havde pyntet gangen med en masse julepynt og lyskæder. Det virkede faktisk ikke helt vildt hospitals-agtigt, og det var jo godt. Vi så først en modtagelses-stue, hvor man kommer ind og bliver undersøgt, så de kan finde ud af hvor langt man er i fødslen, og om man kan få en fødestue endnu. Det giver god mening, for der er jo ikke uendeligt mange fødestuer, og det vil være ret træls, hvis der er fuldt booket, når man virkelig bare skal føde! Vi spurgte faktisk en jordemoder hvad man så gjorde, og så samarbejder de med andre hospitaler. Meeen jeg ville føle mig en smule presset, hvis vi lige er kommet derop, på sygehuset, på 5. sal, med ustabil elevator og en kone med veer, og så skal til at fragtes hele vejen til Aarhus. Det er nok dér, at det er vigtigt at jeg som manden holder overblikket og ikke panikker! Det er heldigvis meget sjældent, at de er nødt til at flytte folk.

Nå, vi skulle jo selvfølgelig se den her fødestue, som vi havde glædet os sådan til. Nu var det bare lige sådan, at de havde lidt travlt på fødegangen i går, og alle stuerne var i brug, liiige på nær én, som netop var blevet ledig. De havde faktisk LIGE forladt stuen, sååå de havde ikke lige nået at gøre den ren. Vores ”guide” spurgte os, om vi kunne holde til at se stuen, på trods af lidt blod og fostervand på gulvet, og det blev vi enige om, at det kunne vi da nok godt. Jeg forestillede mig at nu gik vi direkte ind i noget, som kunne minde om motorsavsmassakrens hobbyrum, men så slemt var det heldigvis ikke. Der var lidt blodrester på gulvet, og det hele så lidt forladt ud, men alt i alt er det nogle fine stuer. De har jo et formål, kan man sige.

Da vi kørte fra sygehuset havde vi det begge sådan lidt underligt. Jeg tror, at det var dén der følelse af, at nu var vi et skridt nærmere. Besøget på fødegangen var helt sikkert også et delmål for os, og jo nærmere vi kommer nytår, jo færre delmål er der jo tilbage!

Næste blogindlæg kommer til at handle om endnu et delmål, nemlig vores 3. besøg hos jordemoderen.

Nu vil jeg sætte mig på sofaen sammen med Merethe, og glæde mig til i morgen, hvor jeg skal indtale 3. del af ”Den Gravide Far – Podcast”.

Ha’ en dejlig aften!

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *