Blogindlæg

Endnu et delmål!

Så blev det fredag og ikke mindst Black Friday! Jeg ved ikke hvordan du har det med denne dag, men på en eller anden måde synes jeg, at det er lidt opreklameret! Det er i hvert fald en dag hvor jeg helt bevidst vælger IKKE at tage i nogen fysiske butikker – mest fordi at jeg tror at jeg ville få mega stress af det 🙂

Jeg har dog fået købt et par ting online, men det skriver jeg ikke lige her, for det har ”måske” noget med en julegave til Merethe at gøre ♥

I aften skal vi se Vild Med Dans finalen og det er faktisk endnu et delmål, som jeg har haft igennem Merethes graviditet. Det er nu lidt ærgeligt, at det er sidste afsnit i dag, for hvad pokker skal vi så se på fredag?! Jeg synes at der er rigtig mange gode ting i fjernsynet i øjeblikket, men desværre så er næsten alle de programmer, vi følger med i, nået til sidste afsnit. Det er nok i virkeligheden også godt nok i forhold til at vi snart overhovedet ikke får tid til at sidde og se fjernsyn når Loui kommer til verden ♥

I morgen skal Merethe til julefrokost med sin gamle gymnasieklasse. Det er en tradition de har haft siden at de gik på gymnasium, og i år er det 12. gang de samles! Merethe er dog sjældent med, fordi hun jo plejer at arbejde de fleste weekender i november og december måned, når hun skal synge til julefrokoster. Det er flot at de kan formå at samles år efter år, når hovedparten ikke har noget med hinanden og gøre i det daglige! På en måde synes jeg at det er lidt ærgeligt at vi ikke har gjort det samme i den handelsskoleklasse jeg gik i!

Imens Merethe er afsted vil jeg indspille det næste afsnit til min podcast, og så kommer den online på søndag ♥ Ja, det var egentlig meningen at jeg ville gøre det i dag, men jeg vælger at bruge aftenen med min kone og ufødte søn i stedet for 🙂 Hvis du ikke har fået hørt de første afsnit af min podcast endnu, kan du gøre det her!

Faktisk er der en grund til at jeg bare skal være herhjemme i morgen når Merethe er afsted. Jeg har inderst inde indstillet mig på at Merethe kan gå i fødsel hvad tid det skal være. Jeg ved godt at der selvfølgelig er nogle uger til termin endnu, men jeg har det nu bedst med at være tæt på hvis der skulle ske noget ♥ Og hvis det skulle ske at han melder sin ankomst nu, så er vi 100% klar med pusletasken og autostolen, så Loui kan bare komme an 🙂

Den anden dag havde vi en lille snak om hvornår vi skulle hente vores juletræ. Vi skal godt nok ikke holde jul herhjemme i år, men vi skal alligevel have et juletræ! Det sted, vi plejer at hente juletræ åbner i weekenden, så det kunne jo være perfekt at hente det på søndag ♥ Det synes JEG i hvert fald, så nu må vi se om vi bliver enige ♥ Vi har en juletræsfod hvor man kan fylde vand i, så jeg tænker godt at det kan holde det meste af december.

Nu hvor det jo er Black Friday, så vil jeg da lige slutte af med et giodt tilbud! Et tilbud om at vinde den nye bog fra Cana Buttenschøn ”40 Uger inden” 🙂 Der kommer en konkurrence på instagram i weekenden ♥

Nå – nu vil jeg ind og nyde aftenen sammen med Merethe ♥

Ha’ en dejlig aften!

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *