Blogindlæg

Børnelopper, som ikke hopper!

Det er blevet weekend… Igen… Tiden flyver simpelthen afsted, og jeg føler lidt at jeg gentager mig selv, når jeg nævner det i næsten hvert indlæg 🙂 Men helt ærligt… En eller anden #STOPTIDEN! Jeg har egentlig altid ment, at det var et mor-udtryk, men nu kan jeg sagtens sætte mig ind i følelsen af at tiden går aaaalt for stærkt!

I dag åbner den første ”Børneloppen” i Jylland, i Randers faktisk, som jo er få km. fra hvor vi bor. Der var pre-opening for standlejere i går, og vi havde også fået lov til at kigge forbi. Jeg må sige, at konceptet simpelthen fortjener en kæmpe klapsalve. Det er bare så fedt at børnetøj, legetøj, pynteting til børneværelset, vogne og alle mulige andre ting til børn bliver solgt så billigt. Det er jo en win-win situation. Familier, som sælger, bliver glade, familier, som køber, bliver glade. Og Børneloppen bliver jo faktisk også glad! Det giver bare alle mulighed for lige at købe lidt ekstra til sit barn eller sin baby, end man måske havde, hvis alt skulle købes fra nyt!

Vi var faktisk også imponeret over hvor fine standene var. Folk har virkelig gjort sig umage med at lave fine skilte og pynte deres stand med lyskæder og alt muligt. Det gør det også til at hyggeligt sted at være. Der var også nogle stande, med et lille billede af barnet, som solgte sine ting. Det var lidt hyggeligt, at det var ”Alfreds stand” eller ”Sofies stand” i stedet for mors og fars stand.

En anden ting, jeg tænkte på var, at duften i butikken var rigtig rar. Der duftede ikke af ”gammel dame”, som der nogle gange godt kan i en almindelig genbrugsbutik. Ikke at der er noget i vejen med det, men blandingen af cigare og maltbolsjer er bare ikke altid helt heldig 🙂

Som I nok kan læse jer frem til, så var vi virkelig positive over vores lille besøg i Børneloppen, og vi købte da også sådan en lille fætter her til Loui… Vi kalder ham Boris! 🙂

Du kan se Børneloppens Facebookside her!

Lørdagen skal fordrives med hygge, og lige en tur til et byggemarked, for at købe en ny lyskæde. Vi fik hængt vores lyskæder op i haven i går, men da vi skulle hænge den sidste op, ja så virkede halvdelen af pærerne ikke! Det gør nu faktisk heller ikke noget med sådan en lille tur. Det styrker jo kun min mandighed at gå rundt i et byggecenter. Måske jeg skulle tage mine John Deere arbejdsbukser på. Der er ikke noget federe end at sparke dæk på en havetraktor 🙂

I morgen finder jeg vinderen af Gravid.dk konkurrencen.

Jeg kan kun opfordre jer til at deltage i konkurrencen om at vinde 3 månedes gratis medlemskab af Gravidklubben.dk. Der findes simpelthen så meget spændende og brugbart materiale, både for mænd og kvinder. Konkurrencen finder du på min Instagram ♥

Ha’ en dejlig aften!

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *