Blogindlæg

Når angsten tager over!

Det er blevet tirsdag. YES MAND – Hygge på sofaen og Landmand Søger Kærlighed i flimmerkassen. Det er bare den bedste aften, når vi holder ”Farmer-aften” her i huset. Det er vigtigt for Merethe og jeg, at vi har de her små traditioner. Alle par har vel deres små ting. Hehe… De her ugentlige traditioner er også med til at tiden flyver afsted, for SHIT!!! -Er det allerede tirsdag IGEN?!!!!

Jeg har fået den ære at skrive et gæsteindlæg til Gravid.dk, hvor jeg fortæller om vores fertilitetsrejse set fra min side. Hvis du har lyst, kan du læse indlægget her!

I samme forbindelse starter jeg en konkurrence op i morgen, hvor du får mulighed for at vinde 3 månedes gratis medlemskab af Gravidklubben.dk ♥ Som medlem af Gravidklubben.dk har du mulighed for at læse en masse spændende indlæg og se en masse lærerige videoer og kurser. Vi har selv set en livesending om forskellige typer smertelindring til en fødsel. Det var virkelig spændende og lærerigt, og vi fik taget en masse noter. Den kan man f.eks. også se, som medlem af klubben.

Derudover skal jeg deltage i kurset ”Forbudt for kvinder”, som også ligger online på Gravidklubben. Det er fødselsforberedelse for mænd. Det glæder jeg mig meget til, og jeg lover at blogge om det når jeg har gennemført det 🙂

Det er faktisk også i dag at ”Den Gravide Far Podcast” er kommet på Itunes! Det er jeg rigtig glad for, og det gør det faktisk også nemmere for dig at lytte til podcasten! Du skal blot trykke ”abonere” og så får du besked hver gang at der kommer et nyt afsnit! Jeg er i fuld gang med at indspille det første ”rigtige” afsnit, som snart kommer online ♥

Da jeg startede Den Gravide Far var det for at skrive 100% ærligt om hvordan det har været at være igennem vores fertitlitetsforløb, men selvfølgelig også hvordan det er at stå som mand i den ”gravide fase”, når fertilitetsforløbet jo egentlig er afsluttet, og man er almindelig gravid… Jeg må indrømme, at jeg er blevet meget klog på mange ting igennem Merethes graviditet, og jeg har også lært en masse om mig selv. Jeg har selvfølgelig følt en rigtig stor lykke og glæde ♥ Men for noget tid siden blev jeg ramt af en følelse, som jeg ikke troede at jeg skulle rammes af – nemlig angst! Jeg ved ikke om det er en naturlig reaktion som kommer ovenpå et langt fertilitetsforløb, hvor det til sidst lykkedes at blive gravide?! Jeg har, siden at vi fandt ud af at Merethe var gravid, tænkt tanken flere gange: ”Er det for godt til at være sandt?”, og: ”Nu er det endelig lykkedes – Bare der nu ikke sker noget med mig, inden jeg får mødt Loui!”!

Jeg kan godt forestille mig, at det også er angst for at der skulle ske noget med Loui inde i maven under graviditeten. Uanset hvad det er, som har ”tricket” angsten, så skræmmer det mig virkelig meget, at man kan reagere sådan på noget så fantastisk som at vi skal være forældre til januar. Jeg er sikker på at det er en efterve af det forløb, som vi var igennem, men også samtidig en lille reaktion på den uvisse følelse man står med når man venter sit første barn!

Jeg tror faktisk at det er ganske naturligt, at når man er i den periode, hvor man forsøger at blive gravide, tænker: ”Vil det nogensinde lykkes?”, ”Hvad nu hvis jeg aldrig bliver far?”, ”Hvorfor lykkes det for alle andre, men ikke for os. Er det en form for straf?”. Og når så det endelig er lykkes, og babyen har det godt inde i maven, går bekymringerne på: ”Hvad nu hvis der sker mig noget, inden han kommer ud?”, ”Har han det godt derinde, hvad nu hvis der er noget galt”, ”Nu har han ikke sparket i nogle timer, mon han bare sover?”. Men det ender jo nok ikke her… Når så babyen kommer til verden, er der sikkert endnu flere bekymringer, som varer resten af livet: ”Hvorfor græder han? Er han sulten? Fryser han?”…

Nu vil jeg smide mig på sofaen sammen med Merethe og se aftenens afsnit af Landsmands-tv’et ♥

Ha’ en dejlig aften!

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *