Blogindlæg

Kommer han mon i år?!

Hold da K*** en weekend! Både lørdag og søndag har jeg været på lange spillejobs og i går var Merethe også på job 🙂 Jeg var godt nok lidt nervøs for hvordan det ville gå for Merethe, med Loui i maven kunne jeg forestille mig, at det var hårdt, men hun klarede det heldigvis uden de store gener så det var dejligt 🙂 Selvom Merethe kom sent hjem fra spillejobbet havde hun valgt at lave cookies til jeg kom hjem i dag – MEGA lækkert, og nu ved vi da hvad vi skal hygge os med i aften når vi skal se en god søndagsfilm ♥

Hele weekenden har været et stort delmål for mig, og jeg har stadig mange tilbage inden vi skal være forældre. Det er dejligt at jeg har noget at se frem til hele tiden, for det er med til at tiden går rigtig hurtigt ♥

Jeg lå og tænkte på noget i går, som jeg gerne vil dele med dig! Merethes termin er den 2/1 2019. Faktisk er vi blevet rykket i termin for den ”oprindelige” lød på den 6/1 2019. Men sjovt nok hver gang vi nævner terminsdatoen for folk siger de næsten alle sammen: ”Det bliver garanteret nytårsaften eller måske juleaften”! Og hey – hvad nu hvis det gør det?! Hvordan vil det så egentlig påvirke Louis fremtid?! Det har jo rimelig stor betydning for ham om det bliver i 2018 eller i 2019. Hvis han bliver født i 2018 vil han nok højest sandsynligt blive én af de ældste i klassen og bliver det i 2019, ja så bliver han den yngste!

Nu har jeg selv fødselsdag om sommeren, og jeg elsker den fordeling med at jeg får pakker 2 gange om året 🙂 Det elskede jeg da jeg var lille, og jeg elsker det endnu! Uanset hvad, bliver Loui jo altså et vinterbarn, og dermed kommer han ”kun” til at få pakker én gang om året, omkring juletiden! ♥ Det kunne jo også være at han vælger at komme til verden juleaften – se dét vil sgu være en julegave, som ikke skal byttes ♥ Og hvis han nu kommer til verden nytårsaften – det vil jo også have indflydelse på hans kommende fødselsdagsfester. Sikke et brag af en fødselsdagsfest, vi ville holde. Med fyrværkeri og sager! Jeg tvivler dog på, at der er nogen, der jubler over boller og flødeskumslagkage kl. 10 den 1/1 🙂 Merethe har fødselsdag d. 7/1, og hun er glad for tidspunktet, selvom det er så tæt på jul. Men hva…. Man har jo selvfølgelig heller ikke prøvet andet, end den fødselsdag, man nu engang har! Så længe han kommer ud, så er det da hovedsagen ♥

Nå – Nu vil jeg sætte mig på sofaen sammen med Merethe og slappe lidt af inden en ny uge kalder! I morgen skal jeg skrive et ”gæsteindlæg” til Gravid.dk! Det er en kæmpe ære at få lov til at dele vores historie med deres læsere også, så det er jeg selvfølgelig rigtig glad for at jeg er blevet spurgt om ♥ Derudover skal jeg i gang med første afsnit af ”Den Gravide Far – Podcast” – glæd dig, det bliver så fedt!

Ha’ en rigtig dejlig søndag aften ♥

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *