Blogindlæg

Husk sygesikringsbevis og tæppe!

Det er tirsdag – og hvilken dejlig en af slagsen! Jeg havde i dag det møde, som jeg nævnte i går, og tro mig – det bliver SÅ FEDT, dét projekt, jeg skal i gang med, og som jeg glæder mig enormt meget til at præsentere for dig 🙂

I morgen har vi ”ugedag” igen og vi går ind i uge 32 ♥ Jeg siger det gerne igen – SHIT tiden går hurtigt! Derudover skal vi til familienetværkskursus. Det bliver spændende at møde en masse kommende forældre, som står i samme situation som os, og som er ca. lige langt i forløbet, som vi er! Jeg giver et referat om hvordan det er gået, når vi har været derhenne 🙂 Jeg fik faktisk en kommentar i går på facebook fra en læser, der håbede, at jeg blev ved med at lave blog efter at Loui er kommet til verden. Og tro mig – det gør jeg! 🙂

Noget, jeg gerne vil skrive lidt om i dag er de der ”Min Mave”-mails, som tikker ind i indbakken hver dag. Det er så dejligt at de kommer, og de er fyldt med en masse gode råd, både til den gravide, men bestemt også til partneren. – Og så er der altid en forklaring med om hvordan barnets udvikling er inde i maven dag for dag, altså sådan gennemsnitlig! Dagens emne i mailen er ”Forkælelse”, og at det er en god ide at planlægge en date for mr og far. For når baby ankommer er det måske ikke så nemt at finde tiden, og måske overskudet, til det. Heldigvis har jeg det sådan at hver aften er en date med Merethe. Jeg elsker bare at sidde herhjemme på sofaen og hygge sammen med hende. Nu skal det ikke lyde som om at jeg slet ikke laver andet, eller er sammen med andre, for det er jeg helt sikkert, men jeg elsker virkelig oprigtig at bruge tiden sammen med Merethe. Jeg synes tit at man hører om personer, som elsker ”alenetid”, og bevares, det gør jeg da også engang imellem. Jeg tror måske at det har noget at gøre med at jeg er meget ”tryghedsnarkoman” og i bund og grund bryder jeg mig faktisk ikke særlig meget om at være væk hjemmefra i længere tid!

I aften er det også dateaften! Merethe har været hjemme ved sin farmor i dag, og hendes bil er fyldt op med ”Farmors hjemmelavede æbleskiver”, som vi skal have til aftensmad, samtidig med at vi skal se ynglingsprogrammet: ”Landmand Søger Kærlighed”!

Da vi sad på sofaen i går aftes (seriøst – jeg burde snart lave et indlæg om vores sofa! Jeg nævner den jo konstant!) -sagde Merethe: ”Vi skal lige sørge for at vi et tæppe eller noget med i bilen, som jeg kan sidde på når vi kommer lidt længere hen, hvis vandet går når vi er ude og køre – ja altså så sæderne ikke bliver ødelagt. -Og vi skal også sørge for at jeg hele tiden har mit sygesikringsbevis og vandrejournalen med mig.”

Godt at hun nævnte det, for det havde jeg slet ikke tænkt på! Men jeg kunne alligevel heller ikke lade være med at sidde og tænke: ”Jamen hvor meget vand kommer der lige?! Skal der bygges et ark?! Bliver det musikvideoen til Take That – The Flood?!”. Ja ja, jeg kan altid øve mig lidt mere på Far-humoren hen ad vejen… 🙂

Ha’ en dejlig aften ♥

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *