Blogindlæg

Fertilitetsbehandling -og andres børn!

Herhjemme elsker vi søndage, og i dag er bestemt ikke nogen undtagelse. Merethe var på syngejob i nat, så vi har sovet længe i dag. Det tror jeg faktisk også, at både mor og søn trængte til. Det lader til, at Loui hygger sig med at være med mor på arbejde. Han rocker i hvert fald med i løbet af spillejobbet, fortæller hun, så mon ikke at chancen for at han nok skal blive musikalsk er rimelig stor! Man har da i hvert fald lov at håbe 🙂

Da vi var stået op og var kommet i omdrejninger kørte vi ud for at kigge på uldtøj til Loui, og hold da op, hvor er der meget at vælge imellem. Jeg synes, at vi fik fundet noget rigtig flot! Da vi havde været på shopping sluttede vi turen på Memphis Mansion i Randers – de laver simpelthen sådan nogle gode burgere. Hvis du nogensinde er i området så må du ikke snyde dig selv for dén oplevelse.

Dagens emne er nok lidt et svært emne at tale om, men jeg tror, at det er et emne som mange, der er eller har været igennem et fertilitetsforløb, kender til!

I dén periode Merethe og jeg var igennem vores fertilitetsforløb havde de en periode et tema i TV2 Nyhederne om ”Barnløshed”, og om hvad det betød for de par, der gennemgik det. Jeg kan huske, at vi så et afsnit hvor det handlede om ”andres børn” igennem et fertilitetsforløb. Der var et par, som var ufrivilligt barnløse, som gjorde alt for at undgå deres bedste vennepar og deres børn. Det var selvfølgelig ikke fordi at de ikke ville være sammen med dem, men dét, at venneparret havde børn, gjorde det meget svært for det barnløse par at være sammen med dem. -Og det kan jeg virkelig godt huske og genkende fra da vi selv var i behandling!

Jeg elsker børn! Faktisk så meget, at jeg altid har vidst, at jeg ville have børn. Jeg oplever også, at børn altid godt har kunne li’ mig. Jeg har vel ”børnetække”. I hvert fald har jeg det som om, at børn gerne vil mig når jeg er sammen med dem. Jeg ved ikke, om det er fordi at jeg har et ”onkelgen”, jeg ikke kender til. Men i hvert fald har jeg aldrig haft problemer med at være sammen med børn.

I starten af vores forløb havde jeg ikke nogen problemer med andres børn – tværtimod! Ved ikke om jeg så det som en form for ”generalprøve” når jeg var sammen med andres børn. Jeg kunne relatere til, at det nok snart blev vores tur til at bruge tid med vores egne børn, og vise dem frem. Men da tiden gik, og vi kom længere og længere ind i fertilitetsbehandlingen, skete der et eller andet inde i mig! Jeg begyndte lige pludselig, ubevist, at tage afstand fra andres børn. Jeg blev meget følelsesmæssigt påvirket, når jeg så andre par med børn, og især når jeg skulle i kontakt med dem.

Men hvordan forklarer man sine venner og bekendte, at man har det svært med at være sammen med dem, fordi de har børn?! Det er jo ikke fordi at man ikke kan lide dem… Jeg var vel bare nået til et punkt hvor jeg inderst inde var blevet så bange for, at vi ikke ville få vores egne, og beskyttede vel bare mig selv på én eller anden måde! Det kan jo godt lyde lidt hårdt at sige, for jeg tror, at personer, der ikke har prøvet at stå i situationen, har svært ved at forstå hvad man mener. Og det kan jeg virkelig godt forstå – for sådan ville jeg nok også selv have det, hvis det var omvendt! Det er en svær samtale at tage med sine venner eller bekendte, og hvad skal de også lige gøre ved det? Det er en situation, som ikke er fair for nogen af parterne.

Men jeg tror, at det bedste man kan gøre i situationen er at være åben overfor for sine venner med børn, så man ikke gør nogen kede af det ♥

Ha’ en dejlig dag!

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *