Blogindlæg

Jeg er nok lidt sympatigravid!

Jeg elsker onsdage! Det har jeg i hvert fald gjort siden vi fandt ud af, at vi er gravide. Onsdag er nemlig vores ”ugedag”! Hver onsdag skifter vi graviditetsuge, og i dag rammer vi så 28. uge. Onsdag er også en dag, hvor det vælter ind med mails fra diverse hjemmesidersider og informationer fra an masse apps, der alle fortæller os, hvordan udviklingen hos Loui står til, eller hvilken grønsag han nu er på størrelse med! Den sidste mail jeg modtog har overskriften ”For Tidligt Fødte Børn”!

Det er en mail, som handler om babyer ,der er født for tidligt, og hvor store chancerne er for overlevelse og hvor dygtig man efterhånden er blevet indenfor faget, hvilket gør at overlevelsesraten er rigtig høj den dag i dag! Selvom jeg læser alle de gode ting, så kan jeg sgu ikke undgå at sidde og blive lidt ”skræmt”. Hvad gør vi hvis han kommer NU?! Vil Loui så være én af de 9 ud af 10, som overlever! Plus at jeg tror da nok lige, at vi ville få liiiiidt travlt med færdiggørelsen af hans værelse. Jeg læste videre i mailen, og så glemte jeg hurtigt min skræk igen 🙂

Helt ærligt – Jeg tror, at jeg abonerer på alle de apps og nyhedsmails, der overhovedet er lavet til gravide. For mig er det rigtig spændende at følge med i hvad der sker i Merethes mave. Og jeg kunne da heller ikke lade være med at grine lidt, da jeg fandt ud af, at der er noget der hedder ”Couvade-syndromet”, eller for at kalde det, hvad det er: ”Sympatigraviditet for mænd”. SÅ TROR DA POKKER at jeg konstant har ondt i lænden og føler, at jeg ikke rigtig kan sove og at det er MIG, der græder når vi ser ”Landmand Søger Kærlighed”. Ej, det er selvfølglig gas… (i hvert fald det med smerterne!) Men – HEY, jeg tror virkelig, at der er sket noget med min krop og mit sind, siden at vi fandt ud af, at Merethe er gravid. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at det er noget mange mænd oplever under en graviditet. Det kan selvfølgelig være, at der er nogle, som oplever det i større eller mindre grad end andre.

Merethe og jeg har været sammen i mange år, efterhånden, og vi kender hinanden bedre end nogen andre. Vi tænker ens, og kan mærke, hvis der er noget, som vi hver især kæmper lidt med. Jeg har flere gange, under Merethes graviditet, oplevet, at jeg kan føle mig træt og udkørt samme tid som Merethe. Og så har jeg faktisk rigtig svært ved at sove i øjeblikket. Merethe fortalte mig i dag, at hun havde læst, at den gravide kvinde, i præcis denne periode, godt kan opleve, at kroppen føles mere urolig om natten, at man vågner ofte og har svært ved at sove, fordi den gr sig klar til de urolige nætter med babyen. Det er da dét, der smitter af på mig så?! Ikk? Det bilder jeg mig i hvert fald ind – det kan dog også være Merethes snorken, der holder mig vågen lige i øjeblikket 🙂 Hun siger, at det har noget at gøre med slimhinderne, som ændrer sig under en graviditet…. Meeeen…

jeg er ret sikker på, at jeg i en eller anden grad er ramt af sympatigraviditet. Jeg bliver dog først rigtig urolig, hvis jeg en dag får brug for ammeindlæg…

I dag er også en rigtig god dag for min blog. Udover at jeg simpelthen er så glad og taknemmelig for at der er så mange, der læser med, og for alt den positive feedback jeg har fået her på ”Den Gravide Far”, så har hjemmesiden ”Babyklar.dk” valgt at bringe en artikel om min blog, i dag. Det er jeg utrolig beæret over, at de har gjort 🙂 Hvis du vil læse den, kan du klikke her!

I morgen kommer 3. del af ”Vores Fertilitetsrejse”, og jeg glæder mig 🙂

Ha’ en dejlig aften♥

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

2 Comments

  • Carina

    Elsker at følge din blog ? du skriver så godt at man virkelig bliver fanget ? og er beæret over at følge med i jeres kamp som i har vundet og glæder mig til at se jeres gevinst ❤️ Alt held og lykke herfra ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *