Blogindlæg

Fertilitet og overtro!

Så blev det mandag og en ny uge står for døren! Jeg har glædet mig rigtig meget til denne uge for på torsdag rammer vi nemlig endnu et delmål. (Læs om mine delmål her!)

På torsdag skal vi se Loui igen 🙂 Merethe var så heldig at vinde en scanning ved Randers Scanningsklinik i en konkurrence, og det var simpelhen så belejligt, for vi havde nemlig snakket om at vi gerne ville have en scanning mere inden Merethes termin. Vi glæder os såååå meget!

Det var faktisk Randers Scanningsklinik, der lavede sacnningen, hvor vi fik af vide, at vi skal have en søn. Hvis I på et tidspunkt skal have lavet en scanning, og i bor i nærheden af Randers, vil jeg helt klart anbefale, at i besøger Randers Scanningsklinik! De er super dygtige og søde, og så føler man sig rigtig tryg i deres hænder. (Selvom det selvfølgelig mest er Merethe, som direkte er i deres hænder).

Sidst vi var til scanning var 20 ugers scanningen på sygehuset i uge 32. Vi talte faktisk om i går hvor rart og ”beroligende” det er, at vi skal op og se Loui. For selvom Merethe kan mærke ham hver dag, og at han bokser rundt, så er det nu rart nok lige at se at han har det godt.

Idag var jeg ved at rydde op i min pung, og der fandt jeg noget, som jeg har gemt som ”held & lykke” igennem vores seneste fertilitetsforløb! Nemlig alle de numre, som Merethe trak i venteværelset, når vi var til undersøgelser og ægoplægning. Det startede egentlig mest for sjov eller også har det bare noget at gøre med, at jeg er en ”pilfinger”. 🙂 Første gang vi var til undersøgelse og sad i venteværelset begyndte jeg at sidde og folde nummersedlen, som de der ”flipflappere”, man lavede i folkeskolen. Jeg havde desværre ikke noget, som jeg kunne skrive på dem med, men jeg spurgte alligevel altid Merethe: ”Hvilket tal vælger du?”. Og når vi så havde siddet og ”flippet” en 3-7 gange, ja så endte svaret altid med: ”du er sød!” når man åbnede ”flipflappen!”. Vi lod bare som om. 🙂

Jeg har altid været en lille smule overtroisk. F.eks. hvis jeg ser en sort kat løbe over vejen – ja, så skynder jeg mig at køre den ned…….! Nej – det er selvfølgelig gas 🙂 Jeg skynder mig at spytte over den ene skulder, for ikke at blive ramt af ”bad luck”. Det samme gælder hvis jeg spilder salt, så får den også en tur over skulderen. Et godt råd – Hvis du nogensinde skal ud og køre bil med mig, så undgå at sætte dig bag føresædet…

Det samme gælder de her ”flipflappere” – De får lov til at blive i min pung indtil at Loui kommer til verden. Der var faktisk en dag, hvor jeg tabte hele indholdet af min pung på gulvet og jeg kunne ikke finde en af sedlerne. Jeg rodede hele mit kontor igennem, og heldigvis fandt jeg den. Det virker garenteret rigtig fjollet, men for mig, er det ”Held & Lykke” og rigtig god karma ♥

Ha’ en dejlig aften!

Kærlig Hilsen

Michael – Den Gravide Far

4 Comments

  • Marian szmiedowicz

    Hej med dig.
    Synes du skal gemme dine flip. Også lave noget af dem også give dem til guldklumpen, når han bliver gammel nok til at vide , hvorfor far har gemt dem.

    Min søn, har altid vidst hvordan han er lavet. Desværre bliver det brugt mod mig😂😂😂😂
    Hvis vi er uenig, så kommer det: mor: du ved godt mor, når jeg er træls, er det ikke min skyld. Glasset har været rystet for meget. 😂😂😂😂

    Knus til jer

    • Den Gravide Far

      Hey Marian 🙂

      Hahaha, syntes godt nok at det er lidt sjovt at han siger det – hvem ved, måske har han ret 😀
      Du kan tro at de bliver gemt, og jeg glæder mig til at man en dag kan fortælle ham historien om hele forløbet, og hvor stort et ønskebarn han er 🙂

      Ha en rigtig dejlig dag 🙂

      Kh Michael

  • Helene

    Jeg gemte også det lille vatstykke, der sad på min arm efter den blodprøve, der gav os svaret, at vi var gravide. Jeg smed det først ud, da vores søn blev et år faktisk. Jeg ville på ingen måde smide det ud, før han var i vores arme… bare for en sikkerheds skyld. Man kan ik få for mehet held i sådan et forløb.

    • Den Gravide Far

      Ej hvor hyggeligt, og sikke en sjov historie i kan fortælle jeres søn 🙂
      Nej det er rigtigt – Jo mere held jo bedre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *