Blogindlæg

Det siger man bare ikke!

Uhhh søndag, din skøge, så mødes vi igen! Merethe var på syngejob i går, så dagen står vidst bare på sofahygge. Jeg tror i hvert fald, at der er en kommende mor og en lille baby i maven, som trænger til at hvile sig lidt i dag 🙂

I går aftes sad jeg og funderede lidt over det hele og tanken om, at vi snart skal være forældre.

Jeg tænkte også over emner, som jeg kan skrive om her på bloggen. Emnet til i dag er egentlig noget, som gjorde rigtig stort følelsesmæssigt indtryk på mig under vores fertilitetsbehandling og jeg tror at det er et emne, som mange, der har eller er igennem et fertililtetsforløb, kender til. Nemlig alle de ”gode råd” som man skal lægge øre til.

Jeg er normalt en person med rigtig meget selvironi, og jeg elsker en god joke! Og qua mit arbejde som radiovært spiller humor generelt en rigtig stor rolle i min dagligdag. Nogle gange fylder følelserne dog bare så meget, at man ikke kan dække sig ind med en dårlig joke, uden faktisk at blive ked af det.

De første par gange at der var en person, som fortalte den ”klassiske” solstrålehistorie, blev jeg meget glad og forhåbningsfuld. Nemlig historien, som handler om, at de netop kender et par, som heller ikke kunne få børn, men da de så valgte at lade være med at tænke så meget over det – BUM så skete det endelig! Det er en rigtig flot historie, men når man har hørt den 100 gange igennem et fertilitetforløb, så er den bare ikke så god længere. Det ender næsten som en bog, man har lyst til at aflevere i Læsehesten!

I skal bare lade være at tænke over det!”

Hmm, det er bare ikke så nemt. Det er vores største ønske at få børn og hele vores liv er skemalagt i forhold til hormoner, planlægninger, scanninger osv. Hvordan skulle vi IKKE tænke over det?!

Jeg synes, at I skal trække stikket, rejse væk nogle måneder og få det hele lidt på afstand!”

Det kunne da helt sikkert være dejligt med en ferie, men når man er igennem fertilitetsbehandling – ja, så skal ferier også planlægges, for at det passer ind i forhold til forløbet. Når man først har været igennem tusind undersøgelser, og nu har muligheden for at få hjælp til at få ønskebarnet, så ville det da være dumt at rejse væk fra det!

Jeg synes, at du bruger meget tid på det – no offence!”

Dén her kommentar vil jeg slet ikke uddybe, men jeg håber ALDRIG, at der er nogen, som er igennem et fertilitetsforløb, der får den sætning, hvilket jeg selv prøvede!

Har du nu vendt hende rigtigt?”

JA, jeg er bekendt med historien om blomsten og bien. Jeg havde verdens mest akavede folkeskolelære til seksualundervisning, men alligevel formåede han da at undervise rigtigt. Fik jeg fortalt om da vi blev tvunget til at se en fødselsvideo i 4. klasse, og Henriette på forreste række brækkede næsen, fordi hun besvimede og slog hovedet ned i gulvet?!

Det er nok oftest ”mand til mand”, at kommentaren: ”Har du nu vendt hende rigtigt”, eller ”Er det nu det rigtige hul?” kommer, og jeg ved da godt, at det kan være et svært emne at tale om, når man står sammen med gutterne, og man nok ikke skal være forberedt på, at det bliver verdens mest dybdegående samtale. Men come on, guys – det kan blive nogle lidt belastende kommentarer i længden.

Har I undersøgt mulighederne for adoption?”

-Har du opgivet, på vores vegne, at vi føder vores egne børn?! Det var slet ikke en mulighed for os, så længe vi stadig havde forsøg tilbage i vores behandling. Havde det vist sig, at vi overhovedet ikke kunne få børn selv, så var det naturligvis kommet på tale, men ved du, hvor meget det egentlig kræver, at adopterere et barn?!

Skal i ikke snart til at have nogle børn?”

Jeg kan specielt huske en episode, hvor jeg mødte en person, som kender Merethe og jeg rigtig godt. Personen vidste alt dét, vi var igennem, og også hvor kede af det vi var over, at der ikke var sket noget endnu. Alligevel bliver jeg mødt med spørgsmålet: Skal i ikke snart til at have nogle børn?. Seriøst – gik du ind i dørkarmen da du kom?! Du véd da, at vi har forsøgt at få børn i så mange år, og at vi får alt den hjælp, der kan tilbydes, for at det kan lade sig gøre, ik’?! Selvom det er lang tid siden, at jeg fik det spørgsmål, så sidder det stadig meget dybt i mig, og jeg kan mærke, at jeg stadig bliver ked at det når jeg tænker tilbage på det.

Folk er fulde af gode råd, og jeg er sikker på, at alle mener det, i bedste mening! Det er helt sikkert også et af de sværeste emner at tale om. Vi ved, at alle de gode råd udelukkende kommer af godhed, men de kan alligevel gøre ondt.

Ha en dejlig søndag <3

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

3 Comments

  • Lonnie

    Sød blog, som jeg fremover vil følge 🙂

    Tillykke med, at det er lykkedes på trods af en lang kamp 🙂

    Jeg har fuld forståelse for den hårde kamp i har været igennem og ved selv, at så snart man starter på projekt-baby, så er der ikke noget der fylder mere i hoved, da man virkelig ønsker det. Det kan ikke benægtes.

    Men at bebrejde andre for deres kommentarer synes jeg er lidt småligt (må man sige det?). Dermed ikke sagt, at andres kommentarer ikke kan være træls at høre på eller være upassende i situationen. Men, samtidig er det så svært at sige noget klogt eller opløftende til nogen, som man godt ved kæmper – og især når det er så ømt et emne, som det at blive gravid. Min svigerinde og svoger har kæmpet i mange år med fertilitetsbehandling, og jeg er så glad for at det endelig er lykkedes for dem at få en velskabt, dejlig lille dreng. Men i perioden, hvor de fik fertilitetsbehandling, var de også så mærkede og knuste, at der simpelthen ikke var noget man kunne sige til dem, uden de tog det forkert, følte sig trådt på eller uretfærdigt behandlet. Og det til trods for, at jeg selv følte jeg gjorde alt for at støtte.

    Der vil altid være idioter i verden, og det er klart, at dem som ikke kan respektere at i er/var igennnem en hård process, bør man måske overveje at sortere fra sin omgangskreds. Men fordi man får en lidt kæk kommentar af en kammerat, som formentligt ikke ved, hvordan han skal håndtere situationen… det synes jeg man skal lade glide forbi – eller som minimum konfrontere ham med, i stedet for et blogindlæg 🙂

    Bare lidt tanker fra en pårørende til en i fertilitetsbehandling – og som i øvrigt kan garantere, at børn er der bedste der findes på denne jord. Så glæd jeg og tillykke 🙂

    • Den Gravide Far

      Hey Lonnie.

      Tak for din kommentar til indlægget 🙂
      Jeg er rigtig glad for at du vil følge med herinde…
      Og tusind tak, ja det bliver fantastisk at blive forældre. Vi glæder os 😉

      Jeg er glad for det du skriver. Jeg kan kun forestille mig, at det også er en svær situation at stå på sidelinien under sådan et svært forløb som fertilitetsbehandling er 😉
      Jeg kan huske, at min familie flere gange har givet udtryk for, at de ikke rigtig har turde spørge ind til det, -netop fordi at de var bange for at vi blev kede af det, eller ikke rigtig vidste hvad de skulle sige.

      Det skal ikke forståes som om, at vi har været ligeglade med folks kommentare eller støtte – det har vi bestemt ikke, tvært imod, og vi har også opfordret folk til at tale om emnet, som vi selv har gjort.

      Jeg vil også give dig ret i at man er nødt til at konfrontere personer, hvis der er noget, som man bliver stødt over.
      Det har jeg i hvert fald selv gjort 🙂

      Når jeg har talt med andre, som har været igennem en eller anden form for fertilitetsbehandling, har de stort set altid kunnet nikke genkendende til præcis de samme kommentarer, som jeg nævner i dette indlæg. Jeg belyser dem ikke af utaknemmelighed overfor afsenderen af kommentaren, men mere som en slags “støtte” til modtagerne. For du har helt ret – uanset hvad der bliver sagt, så kan man vende det til et eller andet, som kan gøre ondt, i forhold til det forløb, man er igennem. Ved sammen at sætte ord på hvad der kan være svært at høre eller møde på sin vej, ja, så tror jeg på, at det måske kan blive lidt nemmere, når vi er mange om det.
      Jeg håber, at du kan se meningen i hvad jeg prøver at forklare – Hehe – Der er i hvert fald ingen utaknemmelighed herfra, uanset hvilken kommentar, jeg har fået. Mere en: “Har I også fået dén kommenmtar”, til læseren af indlægget.

      Ha en dejlig aften 🙂

      Kærlig hilsen
      Michael – Den Gravide Far

  • Michelle

    Jeg er så enig. Mig og min mand har også været igennem det og det er så hårdt at få alle disse råd og kommentare. Jeg blev så harm indeni og dybt ked af det. Især den der – bare lad være med at tænke over det, så kommer det automatisk😢 Den værste var nok “det er jo ikke en menneskeret at få børn” – det kan du sagtens sige når du har 4😳

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *