Blogindlæg

Hvornår børster man tænder på en baby?

Så blev det fredag!

Hurraaaaa – endelig weekend! 🙂 Forhåbentlig bliver vejret til, at jeg kan komme lidt i haven og arbejde. Hvis ikke, ja så ved jeg godt hvad tiden skal gå med – nemlig at komme videre med Louis værelse. Og HEY – der er præmiere på ”Den Store Bagedyst” i morgen!!! Det er noget vi har set frem til længe herhjemme 🙂 Kan du huske, at jeg tidligere skrev om delmål? Sæsonpræmieren af ”Den Store Bagedyst” har faktisk været et delmål for mig. Jeg har rigtig mange delmål frem til at Loui melder sin ankomst!

I dag er Merethe 26 uger og 2 dage henne, og jeg syntes egentlig, at tiden går utrolig hurtig. Jeg tør da slet ikke tænke på hvad der sker når man så HAR fået barnet. Mange af mine venner med børn siger at tiden går SÅ HURTIGT når man er blevet forældre, og før man får set sig om er man pisse gammel, og så er det lige pludeselig børnene, der tager sig af forældrene og ved alt om det nyeste teknik. Det gør det så heller ikke nemmere, at jeg altid har troet, at jeg skulle være ”ung” far. Altså få børn inden at jeg blev 30! Det skete ikke, og i dag er jeg 33 år gammel (av det gjorde helt ondt)!

Jeg forstår nok egentlig godt de forældre, der ALTID # deres billeder på instagram #STOPTIDEN… Jeg har altid haft det lidt stramt med dét udtryk, men hvis det er så slemt som nogen siger, ja så burde man da kunne #STOPTIDEN! -altså bare lige engang imellem 🙂

Ofte kan jeg godt blive ramt af panik ved tanken om, at der ikke går lang tid, inden vi står med Loui i vores arme. Spørgsmålene vælter ind og tankerne myldrer. Har vi nu styr på alle ting til Louis værelse?! Mangler vi noget tøj?! Hvad er forskellen på en kørepose og en babynest?! Skal Loui sove inde hos os – skal han ligge i midten eller i bedsidecrip…?! – hvad GØR MAN?! Aaaaargh!!!

En morgen vågnede jeg f.eks. op med et sæt – ja, nærmest som hvis jeg havde haft mareridt! Det havde jeg heldigvis ikke, men jeg vågnede til spørgsmålet: ”Hvornår børster man i grunden tænder på en baby?!”.

Ha en dejlig fredag aften!

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *