Blogindlæg

Det feder først i morgen!

Man hører tit, at når kvinder bliver gravide – ja, så begynder de at spise mærkelige ting.

Heldigvis” har jeg endnu ikke været vidne til, at Merethe pludselig fik lyst til f.eks en chokolademad med syltede agurker ovenpå. Eller…… -Dog er hun meget vild med chokolade, meeeeen syltede agurker – nej tak! 🙂

Det vildeste indenfor gastronomien, der er sket indtil videre, er, at i ”tørkesommeren” med 30 grader stort set hver dag, ville Merethe 3 dage på en uge have flæskesteg med det hele… -og varm suppe. Ja, så kan man sidde dér som den supportene mand og kampsvede, samtidig med at man spiser. Men hey – hvem siger nej til flæskesteg ”mit alles”?! Det eneste der manglede var julegaverne! 🙂

Jeg blev lidt skræmt en morgen, hvor jeg læste en artikel med at mænd i gennemsnit tager 8,5 kilo på det første år efter deres første barn! (Læs Her) Shit – hvad så med alt dét, man tager på UNDER graviditeten? Jeg er rigtig slem til at falde i når Merethe finder chokoladen frem. Måske hygger man bare lidt ekstra når der skal ses tv om aftenen. Jeg ved i hvert fald, at jeg nok får lidt travlt med at tabe ”sympatikiloerne” når Merethe har født.

I dag havde ingen af os, for en gangs skyld, planer på en lørdag! Derfor valgte vi at køre en tur til grænsen. Ved ikke om Merethe havde lidt en skjult bagtanke med at vi skulle derned. I hvert fald fik hun tanket lageret op og jeg slipper nok for at skulle i Brugsen og hente chokolade og andet godt de sene aftener et godt stykke tid nu, for at få styr på en crawing 🙂

Inden vi kørte hjem sluttede vi turen af på Mc.Donalds ved siden af Otto Duborg. Og hold da op en ”kulinarisk” oplevelse. Normalt spiser vi ikke på Mc.Donalds, men når vi er ved grænsen, er det en tradition, og sjovt nok, er der en masse forskellige retter, som man ikke kan få på de danske Mc.Donalds restauranter. De valgte så også at servere vores menuer på træfade 🙂 De gør sgu noget ud af det i Tyskland, det skal de ha’!

Nu vil jeg sætte mig på sofaen og slappe af med en stor pose vingummier – men hey, det feder først i morgen 🙂

Ha en dejlig aften!

Kærlig hilsen

Michael – Den Gravide Far

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *